mandag den 13. april 2009

Lidt lækkert


Kære Olivia
Først og fremmest: Tak for en fantastisk ferie fejret i dit fine selskab! Du er en perlepige.
Jeg ægrer mig også lidt over, at det ikke altid er sådan at vi har ferie-fri. Hvis påsken varede ved, ville min taskes indhold fortsat kun indeholde lækre og pastelfarvede ting. Min Balenciaga har opbevaret meget fint pyntefis i løbet af denne fabulous ferie: en Essie-neglelak i farven 'Watermelon', en Juicy Tubes i farven 'Fraise' og to læbepomader; den ene er fra Smith's og hedder 'Minted Rose', og den anden er fra MOR og hedder 'Marshmallow'. De er begge to delightingly delicious, og jeg er vild med navnenes frugt-, blomster- og slikreferencer! Jeg er virkelig en lipbalm-addict, men nok endnu mere en parfumepige. Jeg har altid et lille sprøjt af Chanels Mademoiselle eller Chance på. Sammen med min lille Eiffeltårns-nøglering minder de mig om, at jeg er en lille fransk fille, der til sommer sidder i Paris - hjerternes by - og drikker café crème... Men, men, men. Det varer lige et par måneder, og indtil da vil jeg fylde min beige B-bag op med tarveligt tunge skolebøger, pakke Le Tour Eiffel og skoletrætte tanker ned i min grønne Comme des Garçons-pung - og lade mig inspirere af dine solgule tulipaner, der stråler af snarlig sommer og studenterhue. De var lige min kop (fløde)te, søde!
Puss puss.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar